Hvilken sadel skal jeg vælge?
"Så står vi der igen, sadlen trykker og hvordan finder jeg ud af hvilken
sadel der passer bedst, når jeg nu har prøvet efterhånden mange
forskellige, og fået den omstoppet adskillige gange uden bedring? "
Dette spørgsmål får jeg alt for ofte af mine kunder, og der er desværre
et gap imellem os behandlere og sadelmagerne i form af samarbejde. Eller
også er der en mangel på udvikling i dette land hvad sadler angår, i
forhold til udlandet. Der er i mine øjne ikke det udbud af sadler til
det store behov af forskellige hesterygge der findes- derfor får for
mange hesterygge forkerte sadler, og dermed ondt i ryggen. Så kommer jeg
og skal reparere ryggen, men det hjælper kun på lang sigt hvis også
sadlen passer.
Og da det ofte er dyrt at eksperiementere med sadler, så strander
projektet og hestens ender med at blive lappet og ride med en sadel der
stadig ikke passer hesten 100 %.
Det kan i værste tilfælde føre til en kissing spine ryg, og hvis den ikke behandles på alle 3 måder: hesten skal repareres, rytteren skal ofte ændre ridestil og sadlen skal omstoppes eller helt udksiftes.
Derfor er det så vigtigt, at man starter med den rigtige sadel, så hele denne kedelige mølle ikke sættes igang.
Og hvordan gør man så det? Man får flere forskellige sadler ud på prøve, lytter til sin intuition hvis man har en, og spørger en anden end den sadelmager der kom med sadlen - en anden specialist som f.ex en osteopat eller anden manuel behandlinger, der kan mærke om sadlen ligger rigtigt.
Det er svært at lave gyldne regler for heste og sadler, for ligesom vi er forskellige, er hestes rygge det også.
Men man kan gå ud fra, at hvis man har en hest i dårlig form som skal have opbygget sine muskler, bliver man nødt til at anskaffe sig en regulerbar sadel eller evt en bomløs, hvis hestens ryg kan bære den.