Ronja er en Border Collie på 5 år
som bliver brugt til DCH programmet, og her er hun nu i Eliteklassen, som er den højeste. Det er et program, som kræver utrolig meget både fysisk og mentalt af hundene. Derfor skal de være i utrolig god kondi. Ydermere trænes hun dagligt i de forskellige momenter som programmet indeholder. Programmet indeholder lydighed, eftersøgning, spor og frit søg. Udover DCH programmet er hun også medlem af noget der hedder DCH Eftersøgningstjenesten, som er landsdækkende og her kan vi blive ringet op om personer som har mistet/tabt pung, nøgler, smykker eller lignede af værdi, og så rykker vi ud med hundene, som hurtigt kan finde sådanne ting. Det kan også være efter forsvundne kæledyr.
Ronja blev som lille hvalp sparket i hovedet af en hest dog uden andet end en lille skramme ved munden. Da hun så blev ældre og lige så stille blev trappet op i træningen, kunne jeg til tider mærke, at hun virkede som om hun indimellem var generet. Det kunne vise sig, ved at hun i perioder ikke ville lave "sit" øvelsen eller dækkede langsomt. På et tidspunkt hørte jeg om Sidsel og besluttede at det nok var det helt rigtige at prøve, da jeg ved min hest har haft stor gavn af sådanne behandlinger, for at kunne yde bedre.
Sikke en forskel det gjorde på Ronja bare efter en enkel behandling. Man kunne se med det samme at det løsnede op på hende, og hun kunne nu lave øvelserne uden problemer.
Hun bliver behandlet ca. 2 gange om året nu, og det gør en kæmpe forskel for vores præstationer. Derudover tror jeg også hun vil holde længere som konkurrence hund, da vi forhåbentlig undgår belastningsskader, som hurtig kan opstå hvis hunden aflaster noget som gør ondt. Derfor vil jeg forsat lade Ronja blive behandlet af Sidsel, når hun har behov for det.
År 2010 var et fantastisk konkurrence år for Ronja og jeg. Vi fik ud af 8 konkurrencer 7 pokaler med hjem, hvoraf 4 af dem var 1 præmier. Derudover blev vi nr. 3 til DM og på landsplan lå hun nr. 1 i sin klasse fordelt på årets konkurrencer.
Alt dette kunne ikke have ladet gøre, hvis ikke Ronja var på toppen, og i fysisk stand til at kunne yde noget ekstra for mig.
Stine Eilersen og Ronja.
Bassen, perser kat på 8 år
For 2 år siden flyttede min kat og jeg til Sverige midlertidigt pga. uddannelse. En køretur på godt 800 km op i landet, som Bassen tog i stiv pote, nu skulle han starte et nyt liv som ude kat. Til at starte med gik det godt og Bassen nød at være ude og klatre i træer, noget han mestrede fuldt ud. Men en dag lagde jeg mærke til hans balance ikke var så god længere. Han kunne ikke balancere på grene længere ordentlig og ofte stod jeg med følelsen af, at nu går det galt, nu falder han ned fra træet.
Jeg begyndte derefter og studere ham ude, holde øje med hans bevægelser og væremåde. Noget var nemlig ændret, men jeg kunne ikke helt sætte fingeren på det.
Da vi fik ferie skulle vi hjem til DK, igen en køretur på 800 km og her blev han rigtig køresyg, retur fik jeg køresygepiller og Feliway, som skulle virke afslappende på ham, men intet hjælp, turen var omend endnu værre.
I ferien havde jeg øvet mig på at se på hestenes bevægelsesmønster og det overførte jeg nu til Bassen. Pludselig så jeg tydeligt, hvordan han gik pasgang med helt stiv ryg og lænd, højre bagben gik helt skævt ind under ham og når han stod og skulle drikke vand eller spise, forsvandt venstre bagben ud til siden i et forsøg på at holde balancen. Ved hop op i vinduet mistede han altid balancen og landinger var også altid usikre, hvor jeg knap turde se på ham.
Igen blev det tid til en tur hjem til DK og jeg fik booket en tid ved Sidsel. Normalt er Bassen en en-mands-kat, og han bryder sig bestemt ikke om fremmende, så var spændt på at se, hvordan han ville tage behandlingen ved Sidsel. Men da Sidsel gik igang, faldt Bassen helt til ro og lod sig hjælpe. Hans blik var helt afslappet og man kunne se når han gav slip på spændninger (som der var mange af). Hele hans system, især lunger, lever og tarmene fungere langt under normalen, hvilket overraskede mig meget, da jeg tidligere på året havde fået taget blodprøver ved dyrlæge, som intet unormalt viste. Nakken var meget skæv og kunne være en direkte årsag til køresygen, samt hofte og bækken var godt skæv, som forklarede pasgang og manglende balance. Alt skyldes formentlig et eller flere fald fra træ.
Men Bassen lod sig behandle godt en lille time, hvilket er meget lang tid for ham i hænder på et fremmede menneske. Han fik lov og få en pause midt i behandlingen, men kom frivilligt tilbage og ville have mere, en helt unaturlig opførsel fra hans side normalt.
Efter første behandling stoppede han med at skyde bagbenet ud, dvs. det kom ud som en refleks, men blev trukket tilbage med det samme igen. Han bevægede ryggen og lænden igen og han var mere rentaktet i gangen. Dog synes jeg stadig der var lidt skævhed i højre bagben som stadig gik lidt ind under ham.
3 uger efter fik han en ny behandling, da nakken stadig var skæv og hoften ikke rettet helt. Men allerede der var han mere kæk under behandlingen og fortalte tydeligt, hvor han havde brug for hjælp. Hvis Sidsel insisterede på at hjælpe ham et sekundært sted ifølge Bassen selv, blev han lidt utålmodig. Han var tydeligvis i bedring mentalt også. Og da Bassen mente behandlingen var slut, var der kun en lille skævhed tilbage, som viser sig på venstre hofte. Men han var klar til at erobre verden nu.
2 dag efter var det tid til turen hjem til Sverige igen og jeg havde forberedt mig på køresygen igen. MEN Bassen viste ikke de mindste tegn på køresyge. Han stod tilmed op i bilen og så ud af vinduet, hvilket før har været udelukket pga. dårlig balance, som hurtig gjorde ham meget dårlig. Hele turen tog han rigtig pænt og var frisk da vi kom frem.
Så jeg er Sidsel evigt taknemmelig for den store hjælp hun har givet Bassen. Han er blevet mentalt meget stærkere, nu kroppen er tilbage i ligevægt igen.
Case om Kolfaxi, en ung islænder
Hej Sidsel
Kolfaxi stod i 2 dage og slappede af efter du havde været ude.Jeg havde meget travlt så kom først derud lørdag.
Og hvilken en forskel!! Hans øjne var store og klare og han TØLTEDE rundt efter mig og foderet!
Nu er der så gået lidt længere tid. Jeg må indrømme at jeg kan se og mærke en forskel. En gladere hest som ikke længere "skuler/misser" med øjnene og øjnene er klare i det. Det er så dejligt! Idag havde vi så et kæmpe gennembrud.
Jeg prøvede min nye cheyenne barefoot sadel. Den er giver total skulderfrihed, der er ingen knæpuder og den er bomløs.
Nu skal det jo tilføjes at det blæste hvilket altid gør de fleste heste friske, men Kolfaxi ville gallopere og var faktisk lidt svær at holde i skridt(!!) det har jeg aldrig prøvet på ham. Det var ikke panik galop, men mere sådan lidt kåd.
Det var vildt mærkeligt, da han normalt ikke har lyst til at trave eller galopere og altid hænger på tøjlen og skyder ryg, når han er blevet bedt om det.
Jeg har fået en hel ny hest(!). Så mange mange tak. Jeg er så glad.....Og jeg vil meget gerne holde det ved lige.
Case om Xiado, den smukke lusitano hingst
Xiado er en 7 års lusitano hingst fra Portugal. Han historie er kort fortalt at han blev tilreddet som 5 års i Portugal, blev solgt til Sverige og stod 10 måneder i en boks uden at blive trænet eller komme på fold. Derefter kom han til Danmark i juli 2009 og kom i genoptræning og startede helt forfra med longe og tilridning. I september 2009 købte jeg ham. Jeg kunne med det samme mærke at der skulle arbejdes med hans fysik og smidighed og jeg lavede kort tid efter købet af ham, en tid hos Sidsel Sommer. Jeg havde følelsen når jeg red ham, at han smed ryggen, spændte i halsen, modvirkede biddet og jappede hurtigt af sted. Deruover var han meget forskellig i højre og venstre side. Venstre side virkede han rimelig smidig, men højre side manglede han balance, trådte ikke ind under sig, stillede sig til udvendig side på longe og i ridning ville han i starten kun galopere frem for trav på højre volte.
Ved første besøg hos Sidsel arbejdede hun med at løsgøre hans skulder og prøvede at få hans ryg til at bevæge sig lidt mere. Jeg fik også nogle gode værktøjer med hjem med udstrækningsøvelser (bl.a var han meget stram i muskulaturen på bagsiden af begge bagben) Vi aftalte en ny tid som opfølgning. Ved anden konsultation hos Sidsel, der må jeg nok sige der virkelig skete ting og sager! Hun arbejdede meget intens med hans højre hofte og bagefter trådte han helt vildt ind under sig. Det var som om han lige skulle finde ud af hvordan man skulle gå efter han var løsgjort! Han trådte derfor op og ramte forhovene, hvilket han bestemt ikke plejede. Så man kunne både se og høre der for sket en forandring med ham. Hun arbejde videre med at løsgøre hans hals hvivler én efter én. Bagefter fik han lov at løbe frit i ridehuset og jeg har aldrig oplevet ham sparke så voldsomt ud med bagbenene til alle sider, det var som om han virkelig havde fået løsnet op og han bare var ivrig efter at få afprøvet ”sin nye krop”.
2 dage efter skulle den store prøve stå med at ride ham. Jeg var meget spændt! Og jeg må sige at det levede op til forventningerne. Han brugte sin ryg, han jappede ikke, han søgte ned og frem og gik ind under sig med bagparten i et roligt og taktfast tempo! Jeg var LYKKELIG!!!!! Der er stadig forskel på hans højre og venstre side, men der er klart sket en forbedring! Jeg kan klart anbefale at man får arbejdet med sin hests muskler og fysik generelt, så den bedre kan bruge sin krop korrekt. Så er det selvfølgelig op til rytteren at hjælpe hesten så godt som muligt under ridning og træning fra jorden at opbygge de rigtige muskler, men hvis man føler at hesten tværre og ikke bruger sig ordentligt og der ikke er noget dyrlægemæssigt galt med hesten – ja så vil jeg klart anbefale at man får rettet hesten op af en heste fysioterapeut.
Med venlig hilsen
Dyrlæge Mette Skov Rasmussen og lusitano hingsten Xiado
www.dyrevalkyrien.dk
Case om Chica
jeg købte Chica som 2½ års og flyttede hende ud på en gård på Amager. Hun trivedes ikke særlig godt, og var kun glad når hun blev lukket på fold. I det halve år jeg stod der, begyndte jeg at lave seperationsøvelse med hende når hun stod i boks, men intet hjalp. Efter et besøg af hestepsykolog stod det klart, dette kunne ikke trænes væk, hun led af boksvandring. En stereotypi der gradvist blev værre og værre, og som følge fik jeg en meget anspændt hest. Som 3 års blev hun således flyttet i løsdrift og Chica blev en meget glad dame, men jeg ville lige have tjekket hende igennem for diverse spændinger i kroppen, som jeg frygtede hun havde en del af. Og ganske rigtigt, Sidsels dom: "jeg har aldrig set en 3 års med så spændt en overlinie" tror jeg nogenlunde hendes ordvalg var.
Chica blev rettet og på et par måneder voksede hun 2-3 centimeter, som om hendes vækst havde været gået i stå pga al den her stress og anspændthed og nu prøvede at indhente det forsømte. Det var vildt at se.
Hele processen med behandling var rar og behagelig for Chica kunne jeg se, vi startede med at longere hende for at Sidsel kunne se hvad hun havde svært ved. Og Chica havde lidt problemer med at springe an i galop på den ene volte, ja faktisk på begge, men mest udtalt på den ene. Jeg har aldrig set min hest gabe så meget som hun gjorde da Sidsel gik igang med hendes "magiske" fingre, som om hun gav slip på al den anspændthed der var bygget op i hendes krop. Og så longerede vi hende kort efter behandlingen, og hun var bare glad og løsgjort og ja RIGTIG glad. Tårer-i-øjnene-på-sin-ejer-glad:)
Nogle dage efter første behandling havde jeg Chica løs oppe på ridebanen, og hun bukkede løs og kastede med ben i alle retninger, en ren fryd kunne man se, en rigtig "se hvad jeg kan"-attitude.
Det gode ved behandlingen for mig var også, at jeg selv kunne gøre noget for at beholde en smidig hest. Jeg fik nogle strækøvelser jeg kunne lave med hende, og på Sidsels hjemmeside har hun lagt billeder op af strækøvelserne hvis man skulle glemme nogle eller være i tvivl om nogle af dem :)
Jeg skylder en stor tak til dig Sidsel, jeg anbefaler dig ved hver en chance der byder sig :)
Mvh Tina Skotte Rindom