Vores børn,
Jeg behandler også børn, både babyer og større børn. Moderne børn er ofte mere følsomme end deres forældre. De kan have hovedpine, rygsmerter, tilbagevendende smerter diffust afhængigt af deres omgivelser, den mad de indtager og deres egen psyke.
Og så er der de børn som vi synes ikke passer ind i vores samfund: de adfærdsvanskelige kalder vi dem. Autister, ADHD, Tourettes, Asperger osv. De kan lære os meget. Men hvad kan en osteopat gøre for dem?
Man kan rette deres kranier, også selvom de ikke ser skæve ud. Der kan være spændinger i mange væv i kraniet og nakken der kan give en voldsom uro. Og når den spænding slipper, finder de mere ro i sig selv. Hvis hovedårsagen til uroen var den mekaniske spænding, så er det klart det vil hjælpe rigtigt meget, og på lang sigt også omend det kun er 1 eller 2 behandlinger barnet har fået. Hvis årsagen er af mere kemisk karaktér, så kan en osteopatisk behandling hjælpe mere som en lindring, og måske tage op til 50 % af symptomerne. Resten skal behandles medicinsk (her mener jeg både urter, homeopati og kemisk medicin) eller ved kostændring.
Nogle af disse børn har været igennem en traumatisk fødsel, og derved fået trykket deres kraniosakrale system. Det er meget generende, og giver en del uro i kroppen, hovedpine, koncentrationsbesvær blandt mange symptomer. Det kan rettes med milde simple teknikker, kaldet kranial osteopati.
Årsag til kranielt tryk
Fødslen er i i lægelig forstand ikke kategoriseret som traumatisk, men for det kraniale system kan det være traumatisk at:
* være taget med sugekop
* blive født ved kejsersnit - kraniet udvider sig pga trykforskellen. Suget i babyen mund ved amning retter det ofte af sig selv, men ikke alle børn ammer.
* at fødslen tager mere end 18 timer eller mindre end 3 timer
* have veer før rigtig fødsel
* for tidlig ruptur eller lækage af membraner
* fremskynde fødsel vha medikamenter
* være født ved sædefødsler og andre stillinger end hovedet nedad
* at have navlestrengen én eller flere gange rundt om barnets hals
* at få kraftig fald i hjertefrekvens
* at have perioder med fald eller stop af veer
Diæt,
Desuden guider jeg børnene og deres familier til at finde den rette diæt, om nødvendigt. Økologi og sund livsstil er et alfa omega for dem. Cellerne og dermed kroppen lever af det vi putter i den af mad og motion, og det kan være nødvendigt at få hjælp fra en diætist.
Nybagte mødre og deres spædbørn har også godt af en gennemgang, for at undgå kolik, hovedpine, bækkenproblemer og skulderspændinger hos moderen.